Om Henrik

Teamudvikling og ledertræning

Henrik Heilmann

Henriks personlighed og karisma, hans teoretisk velfunderede baggrund og hans humoristiske, dynamiske og ærlige undervisningsform har gjort ham til en eftertragtet coach, ledertræner og proceskonsulent. Effektiv transformation er et af Henriks specialer. Han har bl.a sat kursen og trænet to af de virksomheder, der efterfølgende er blevet udnævnt til Danmarks og Europas bedste arbejdspladser.

Henrik hjælper virksomheder med kommunikationsproblemer

Kommunikation er også det der ikke bliver sagt højt.  Alt lige fra vandrørenes rumlen til det, der står som usynlige murer af aggressiv tavshed, der gør mennesker utrygge og passive.

 

Vi får svesken på disken, og alle får lov at pege på den. Og så skal der læres også at pege på løsningerne samtidig!

 

Alle skal være med. De fornærmede, utilfredse, skeptiske, dominerende, og dem der underkaster sig, og alle dem, der spiller spil. De glade, de passive og dem, der aktivt bare gerne vil arbejde, til alle dem, der i al fortrolighed brokker sig over dem, der brokker sig.

Henrik skærer alt det unødvendige fra

Det handler om at finde ormen i æblet. Når først den er fundet, er det muligt tænke klart igen.

 

Udfordringerne kan ligge i ledelsesstilen, medarbejderkulturen eller det, at en enkelt person får lov til at forpeste hele stemningen. Uanset hvad, så er det vigtigt at se på alle tre elementer for at tingene falder på plads og bliver gennemskuelige. Det kræver en proces, hvor alle får tid til at øve sig i at være sig selv sammen med andre, og at konflikter og konfliktløsning gerne må være en del af arbejdslivet.

Henrik er uddannet inden for

Lærer

2000

NLP kursusleder og trainer

2000

Enneagramrådgiver

2002

4-årig kropsterapeutisk uddannelse (bodynamic) som terapeut

2006

Chok-traumeterapeut Bodynamic

2007

International Bodynamic trainer

2012

Jeg vil blot sende en kæmpe ros for dagen og for/til Henrik. Han er den mest inspirerende oplægsholder jeg længe har hørt. Jeg nød virkelig dagen og følte jeg kom hjem med en masse nye tanker og perspektiver. Super fedt. Tak!

Kathrine Marie Westh
Studiestøtterådgiver, Syddansk Universitet