Nogle dage skal der ikke meget til. En bemærkning, vi plejer at trække på skuldrene ad, rammer pludselig helt forkert. Og så skal vi både passe vores arbejde og finde ud af, hvor den gode vilje blev af. Med foredrag, temadage og kurser i konflikthåndtering på Fyn, hjælper vi jer med at forstå egne reaktioner og få et fælles sprog for det, der sker mellem jer.
Vi har hjemme i Skårup ved Svendborg, og alle vores åbne uddannelser holdes på Hotel Hesselet i Nyborg. Fyn er hjemmebane. Her bor vi, og her møder vi arbejdspladser, der gerne vil gøre noget godt for samarbejdet, kommunikationen og trivslen.
Siden 2006 har vi besøgt over 150 fynske arbejdspladser. Odense Kommune har inviteret os tilbage igen og igen, blandt andet i By- og Kulturforvaltningen, Børn og Unge, dagplejen og ældre- og handicapforvaltningen. Vi har også været i Svendborg, Nyborg, Assens, Kerteminde, Middelfart og Faaborg-Midtfyn, på skoler, ungdomsskoler og sygehusafdelinger, samt i Vurderingsstyrelsen og hos Vand og Affald.
Et foredrag giver jer humor, eksempler fra virkeligheden og noget at tale videre om. På en temadag får I tid til at øve jer og arbejde med de situationer, der fylder hos jer. Vi tager fat i det menneskelige med både alvor og lune. Det er lidt lettere at undersøge sine mindre charmerende reaktioner, når man opdager, at de også findes hos ganske flinke mennesker.
Og det fælles sprog kan leve videre længe efter besøget. På Nyborg Fængsel fortæller enhedsleder Kenneth, at de stadig bruger tegnet og udtrykket for at være “mudret”, som de lærte under foredraget. Så bliver en pointe fra en eftermiddag til noget, man konkret kan bruge, når hverdagen melder sig.
Vi kommer ud til jer på hele Fyn med foredrag og temadage, der tager afsæt i jeres hverdag. Vil I gå mere i dybden, holder vi konfliktcoachuddannelsen og lederkurset på Hotel Hesselet i Nyborg flere gange om året.
Herunder finder I vores fynske arrangementer siden 2016. Skriv til os om jeres næste foredrag, temadag eller kursus, så finder vi en form og en dato, der passer til jer.
Det blev en spændende eftermiddag med en meget veloplagt og humoristisk foredragsholder og et meget modtageligt, lyttende og fornøjeligt publikum. Mange blev inddraget i seancen til stor glæde for alle os andre. Vi fik blandt andet lært, hvad det vil sige at være mudret. Vi bruger stadigvæk tegnet og udtrykket, når vi fornemmer, at denne følelse er til stede hos en af vores elever. Lars Mogensen leverede et tankevækkende foredrag, der havde en mærkbar virkning på os alle.
Kenneth, enhedsleder, Nyborg Fængsel, Kriminalforsorgen
56 organisationer, 75 arrangementer siden 2016.
Fortæl kort, hvem I er, og hvad I har brug for. Så vender vi tilbage inden for 24 timer.