Konflikthåndtering for kommuner og forvaltninger

Når arbejdet kræver meget af os som mennesker, har vi brug for at kunne tale om det som kolleger

En borger har sin sværeste dag. En kollega svarer lidt kort. En beslutning fra en anden afdeling giver absolut ingen mening — i hvert fald set fra jeres perspektiv. I kommuner og forvaltninger skal mennesker samarbejde på tværs af fag, ansvar og temperament. Ofte med høje følelsesmæssige krav og begrænset tid til at få talt om, hvad det gør ved dem.

Med foredrag og temadage om konflikthåndtering, trivsel og kommunikation hjælper vi jer med at forstå de reaktioner, som I møder hos borgerne, hos hinanden og hos jer selv. For selv med fagligheden i orden kan tålmodigheden godt gå hjem lidt før arbejdstid.

Siden 2006 har vi besøgt over 200 kommunale arbejdspladser, forvaltninger og styrelser. Fra By- og Kulturforvaltningen i Odense til Teknik og Miljø i Brøndby, fra familieafdelinger til jobcentre og fra dagtilbud til visitationen. Nogle har inviteret os til en enkelt personaledag. Andre er vendt tilbage år efter år med nye afdelinger.

Vi tager fat i det, der sker, når samarbejdet bliver svært. Når en leder skal samle medarbejdere om en beslutning, som de er uenige i. Når mødet med en borger bliver ved med at fylde efter fyraften. Eller når hensynet til den gode stemning får os til at tie så længe, at det kommer ud i en noget mindre hensynsfuld udgave.

Hos Odense Kommune holdt Lars et webinar om høje følelsesmæssige krav i arbejdet for 450 tillidsvalgte, ledere og chefer. Her handlede det blandt andet om, hvorfor vi bliver påvirket af forskellige ting, og hvordan vores egen baggrund spiller ind. Den forståelse kan give os et bedre udgangspunkt for at håndtere både konflikter og hinandens reaktioner.

Et foredrag på to timer giver jer et fælles sprog, genkendelige eksempler og humor nok til, at det også bliver muligt at kigge på egne vaner. På en temadag får I mere tid til øvelser og til at arbejde med de situationer, der fylder hos jer. Også de hårdknuder, der efterhånden har fået deres egen faste plads ved mødebordet.

Herunder finder I vores samlede oversigt over arrangementer siden 2016. Skriv til os om jeres arbejdsplads, så finder vi ud af sammen med jer, om et foredrag eller en temadag passer bedst.

Lars leverede et fantastisk oplæg på Odense Kommunes webinar om høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Webinaret blev fulgt af 450 tillidsvalgte, ledere og chefer fra Ældre- og Handicapforvaltningen. Lars hjalp os med at forstå, hvorfor vi bliver følelsesmæssigt påvirket af forskellige ting i arbejdet, og hvordan vores individuelle baggrund har indflydelse på, hvad vi bliver påvirket af. Lars er god til at forklare komplekse sammenhænge på en let, forståelig og humoristisk måde.

Kristian Viskum, rehabiliteringsleder, og Flemming Laurits Brendebjerg, HR-konsulent, Odense Kommune

203 organisationer, 259 arrangementer siden 2016.

2026

2025

2024

2023

2022

2021

2020

2019

2018

2017

2016

  • Halv temadag, Familien i Fokus Skive Kommune
  • Foredrag, Fredericia Kommune
  • Temadag, Furesø Kommune
  • Halv temadag, Karensmindeskolen, Rebild Kommune
  • Foredrag, Middelfart Kommune
  • Foredrag, Pleje- og Omsorg, Tønder Kommune
  • Foredrag, Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Halv temadag, Varde Kommune
  • Foredrag, Vejle Kommune

Skriv til os

Fortæl kort, hvem I er, og hvad I har brug for. Så vender vi tilbage inden for 24 timer.

    Uforpligtende Forespørgsel

    Udfyld felterne herunder, for at sende os en uforpligtende forespørgsel.
    Ved spørgsmål, kontakt os på tlf. 22 75 80 90

    Om cookies

    Du kan selv vælge, hvad vi må. Nødvendige cookies er slået til, fordi hjemmesiden ikke virker uden. Resten bestemmer du.