Konflikthåndtering for skoler, gymnasier og dagtilbud

Børn og unge har brug for voksne, der kan bevare roen. Voksne har brug for hjælp til at finde den igen

En elev nægter at være med. En forælder er vred. En kollega får sagt noget, der rammer skævt, lige inden næste time begynder. Som lærer eller pædagog skal man kunne rumme meget — også på de dage, hvor rummeligheden allerede er godt brugt inden klokken ni.

Lars er selv uddannet skolelærer og har arbejdet på en heldagsskole med drenge med adfærdsproblemer. Han kender til at skulle bevare nærværet, mens en konflikt udspiller sig lige foran én, og resten af gruppen bestemt ikke er gået på pause.

Siden 2006 har vi besøgt over 500 folkeskoler, friskoler, efterskoler, gymnasier, ungdomsskoler, børnehuse og dagplejer. Med foredrag på pædagogiske dage og temadage om konflikthåndtering hjælper vi lærere, pædagoger og ledere med at få et fælles sprog for det, der udfordrer både trivslen og samarbejdet.

For konflikterne opstår mange steder. Mellem børn og unge, i forældresamarbejdet og blandt de voksne på arbejdspladsen. De kan også begynde i afstanden mellem det, som vi fagligt ved ville være godt, og det, som vi faktisk kan nå inden frokost.

Vi tager fat i de situationer, som I kender, og undersøger, hvordan egne reaktioner spiller ind. Hvad sker der, når vi mister tålmodigheden? Hvordan bliver vi tydelige uden at optrappe konflikten? Og hvordan får vi talt med kollegaen om det, der er svært, mens vi stadig er nysgerrige på svaret?

Humoren giver os noget at være fælles om undervejs. Det kan være en lettelse at opdage, at man godt kan være en dygtig fagperson og indimellem reagere knap så pædagogisk. Derfra er der noget at arbejde med.

Et foredrag giver jer nye perspektiver, genkendelige eksempler og stof til samtalen på lærerværelset eller i personalestuen. På en temadag får I mere tid til øvelser og til at arbejde med jeres egen hverdag. Målet er, at pointerne kan bruges, når børnene, eleverne og forældrene er der igen.

Herunder finder I de skoler, gymnasier og institutioner, som vi har besøgt siden 2016. Skriv til os om jeres næste pædagogiske dag eller temadag for hele huset, så finder vi en form, der passer bedst til jer.

Helt outstanding foredrag. Lars formåede på to timer at give os noget med, som vi ikke vidste, vi manglede, men som vi virkelig havde brug for. Lars sætter en god stemning undervejs, og så er det helt vildt, så god en menneskekender han er. Han læste gruppen som en åben bog. Ret imponerende. Der er flere, der har været hos mig og spurgt, om vi kunne få ham ud igen.

Henriette, skoleleder, Roskilde Kommune

Tak for et inspirerende og energisk og handlekraftigt foredrag, som alle lyder til at have nydt og være blevet opløftet af. Vi er i hvert fald gået rundt med diverse fagter og henvisninger siden her på stedet. Tak – det var en dejlig oplevelse.

Agnes, Højer Efterskole

208 organisationer, 239 arrangementer siden 2016.

2026

2025

2024

2023

2022

2021

2020

2019

2018

2017

2016

  • Foredrag, Borupgård Gymnasium
  • Foredrag, Dyvekeskolen
  • Foredrag, Efterslægten HF Center Storkøbenhavn
  • Foredrag, HF Center Storkøbenhavn
  • Halv temadag, Karensmindeskolen, Rebild Kommune
  • Foredrag, Klintebjerg Efterskole
  • Foredrag, Maribo Skole (2 gange)
  • Foredrag, Middelfart Kommune
  • Foredrag, Sofieskolen, Bagsværd

Skriv til os

Fortæl kort, hvem I er, og hvad I har brug for. Så vender vi tilbage inden for 24 timer.

    Uforpligtende Forespørgsel

    Udfyld felterne herunder, for at sende os en uforpligtende forespørgsel.
    Ved spørgsmål, kontakt os på tlf. 22 75 80 90

    Om cookies

    Du kan selv vælge, hvad vi må. Nødvendige cookies er slået til, fordi hjemmesiden ikke virker uden. Resten bestemmer du.