Konfliktcoach-uddannelsen

conflict.dk udbyder uddannelsen til konfliktcoach med to top engagerede og nærværende undervisere på holdet. På 3 moduler af 2 dage lærer du, hvad der skal til for at konfliktløse i det virkelige liv. Du lærer at løse konflikter med værdigheden i behold. Det kræver ikke kun meget skarpe værktøjer, men også en indsigt i menneskers ubevidste reaktionsmønstre. Særligt når bølgerne går højt, og det midt i konflikten er umuligt at trykke på pauseknappen. Det kræver, at du kan være tilstede, åben, oprigtig, engageret og mest af alt nærværende. At mestre dette kræver træning, og det er, hvad vi tilbyder på 6 dages uddannelse i konflikthåndtering og personlig udvikling. Velkommen til 6 intense dage, hvor vi tager udgangspunkt i virkeligheden - din virkelighed. Du lærer at konfliktløse i dit eget liv og lærer, hvordan du kan hjælpe andre til at håndtere deres konflikter. Den sidste dag er helliget træning og certificering. Jeg glæder mig til at se dig som kommende konfliktcoach.

Lars Mogensen

 

Undervisere på konfliktcoach-uddannelsen

Lars Mogensen

Lars Mogensen

Indehaver af conflict.dk, konfliktcoach, skolelærer, 2-årig idrætsuddannelse. Efteruddannet indenfor nærvær, konflikthåndtering, relationer, ledelse og kommunikation. Lars er landets mest brugte oplægsholder i temaet konflikthåndtering.

 

Læs mere om Lars her

 

Henrik Heilmann

Henrik Heilmann

Henrik er uddannet skolelærer, Enneagram-rådgiver, NLP-Trainer og har en 4-årig kropsterapeutisk uddannelse (Bodynamic). Han har coachet, behandlet og trænet mennesker i alle aldre og med alle tænkelige problemstillinger i mere end 12 år. Derudover er Henrik procesmand og lidt af troldmand når det handler om at få en organisation og deres ”indbyggere” på rette kurs. Han har blandt andet sat kursen og trænet to af de arbejdspladser der efterfølgende er blevet udnævnt til Danmarks og Europas bedste arbejdspladser i perioden 2003 - 2007.

 

Læs mere om Henrik her


For mig har det været ren energi, igen at være i selskab med Lars og Henrik.

...det er en gave, at finde nye guldkorn og erkendelser i det, jeg i forvejen interesserer mig for – det personlige lederskab.

Jeg har følt mig løftet og udfordret og er kommet hjem med ny energi og gåpåmod fra hvert forløb.

For mig har det givet et tiltrængt energiboost og overskud til at få kontakt til min empati og egen kraft til at handle og agere konstruktivt i de aktuelle konflikter jeg løber ind i. Jeg har brugt det som alternativ til ledelsessupervision med stort udbytte.

Karen Thymann, Afdelingsleder, Sønderborg kommune

 

Tilmelding til Konfliktcoach-uddannelsen

Her kan du tilmelde dig. Ved tilmelding får du tilsendt en opkrævning på depositum 2500,- incl. moms. Du er først endelig tilmeldt uddannelsen når vi har registreret depositum. Resten af betalingen forfalder 4 uger inden uddannelsesstart. Ved tilmelding mindre end 4 uger inden start forfalder hele beløbet ved tilmelding.

Ved afmelding eller flytning til andet hold tilbagebetales eller overføres depositum ikke. Ved afbestilling mindre end 4 uger til afholdelse kræves 50 % af uddannelsesudgiften i gebyr, ved mindre end 2 uger til afholdelse gives ingen refusion. Er en deltager forhindret, kan en anden deltage i stedet, såfremt det aftales med Konfliktcoach ApS inden start af uddannelsen. 

Vi sender vigtig information til den email du angiver, og du bedes holde os opdateret med en email adresse, du kan modtage information på.

 

Mulighed for at få uddannelsen skattefrit:

Vær opmærksom på, at du som lønmodtager måske kan gøre brug af den såkaldte "lønomlægning" og på den måde få uddannelsen skattefrit gennem din arbejdsgiver. Dette er dog kun et forhold mellem kursusdeltager, arbejdsgiveren og Skat. Uddannelsen skal være relevant for dit arbejde, og du skal leve op til visse krav. Se mere på www.skat.dk

Hvem deltager

 

Hvor skal fakturaen sendes hen

 

Tilmeld nyhedsbrev

 

 

 

Lars og Henrik har formået at skabe en dynamisk og interessant uddannelse, der bevæger sig på en fin balance mellem teori og praktiske øvelser, alt pakket ind i nærvær og rolige omgivelser.
Tusind tak for en udviklende og inspirerende konfliktcoach uddannelse.

Ingi B Jóannesarson
Gadeplansmedarbejder
Høje Taastrup Kommune

At deltage i jeres konfliktcoachuddannelse er lærdom ud i at tage ansvar for eget liv og hjælpe andre til at gøre det samme. Mine konflikter er for 90% vedkommende mine konflikter. Det samme gælder heldigvis for alle andre mennesker. At være sammen med jer tilbyder her-og-nu brugbare værktøjer. Samtidig får man et stykke arbejde for livet, for jeres helt centrale pointe er at flytte sig fra at være sine tanker, følelser og kropslige reaktioner til at “holde sine drager”, altså evne at betragte sine konflikter ude fra. Dét er lettere sagt end gjort, og det holder reelt aldrig op. Dét er på én gang lovende og befriende. I er nok de mest inspirerende og jordnære undervisere, jeg har mødt. Ingen powerpoints, oceaner af viden, egne sårbare eksempler og ikke mindst håndgribelige øvelser, der er lige til at oversætte til arbejdet med egne og andres konflikter. Af hjertet tak for, at I har skabt denne uddannelse og for at være dem, I er.

Erik Sassersen Møller - HR- & proceskonsulent